ALBUMS     -       KONCERTER       -      ANBEFALINGER     -      KONTAKT       -      PRESSE/BILLEDER      -   VIDEO       -   FORSIDEN

 

 

ANBEFALINGER

- Fantastisk fantastisk aften i en poets tegn. Smukke fortolkninger med gas på. Dette også selvom vi var nogle af de yngste sååååå hvis man ikke har set Halfdanskerne, så er det totalt tiden og pengene værd......og det er tilladt at drikke håndbajere på første række. Tak for en skøn oplevelse......

 

Signe Maria Reedtz Thomsen

 

 

-Halfdanskerne underholdt med Halfdans Rasmussen viser. Den varme, den musikalske indlevelse og den gode sang de leverede, skabte en unik stemning i den gamle byrådssal på Hundested bibliotek. - Det var intet mindre end fantastisk..

Annette Westh, kulturudvalgsformand, Halsnæs Kommune

- Halfdanskerne skal roses for deres musikalitet og nærvær i udtrykket. De kommer i langt de fleste af sangene virkeligt ud til kanten og får leveret viserne, så man ikke forfalder til at rense negle eller tjekke sin mobil imens. Visse visesangere balancerer på kanten af det kedelige, for nu at sige det, men det er absolut ikke tilfældet her...

 

Nils Thorlund, Rootszone

 

- I er vitterligt for fede! Jeg var helt høj resten af weekenden. Jeg siger tusind tak for en virkelig god og stemningsfuld koncert! Dejligt at opleve jeres anderledes fortolkninger og jeres glæde ved musikken. I nåede langt ud over rampen - Til glæde for de mange fremmødte!

 

Søren Schiøler Linck

Projektleder i Natkirken på Vesterbro Torv

 

 

- At opleve mine egne såvel som Halfdans sange i en opdateret, forynget fremførelse af Halfdanskerne var en formidabel oplevelse, så jeg må på det bestemteste anbefale alle interesserede at engagere Halfdanskerne til en live-koncert!

 

Benny Andersen

Digter, forfatter & komponist

 

 

- Visevenner i den syvende himmel. Folk stod i kø ved indgangen, og de fik, hvad de kom efter - en dynamisk koncert med aftenens stjerner i trioen Halfdanskerne.

 

Frederiksborg Amts Avis

- Vi havde i går – den 3.2. – den store fornøjelse at have besøg af HALFDANSKERNE på Nødebo Kro, og det blev en stor succes. Der var mødt godt 100 tilhørere op og stemningen var god fra første strofe. Efter koncerten var der masser af positive tilkendegivelser, og mange fra publikum henvendte sig også direkte til de tre fra gruppen og gav udtryk for stor glæde og tilfredshed med deres fortolkning af numrene. Gloser som: supermusikalske, professionelle, charmerende og glade, - (uden at være lalleglade) var dem, man hørte efter koncerten.

 

Anna Marie Kristensen, Kulturudvalget Nødebo Kro

 

 

- Tre entusiastiske danskere, udrustet med guitar, harmonika og en bas, fortolker på deres tredje cd ”itonesatte” digte af kendte danske poeter. Versene er tilsat behagelig musik. Trioen har gjort meget ud af arrangementerne. Alle instrumenter kommer ofte til udtryk i genial soloer.

 

New Folk Sounds - hollandsk folk-magasin

 

 

- Det blev en bragende succes. De meget velklingende og spændende musikalske arrangementer som viserne blev præsenteret i, og ikke mindst solisternes kropssprog samt deres fremragende måde sangmæssigt at aflevere dem til tilhørerne på, var ægte, humørfuldte og morsomme.

 

Hermann Svendsen, formand for Visens Venner i Hjørring

 

 

- Tusind tak for jeres engagerede, musikalske show på en mørk november aften! I var/er smaddergode og levede helt op til forventningerne! Lige fra I trådte ind ad døren! Mange af publikummerne (lånerne) har været forbi og sagt det samme: TAK for i går! Hvor var det en dejlig aften!

 

Kirsten Nielsen

Fredensborg Bibliotek

 

- I Grøndals Musikcafe havde jeg fornøjelsen af at høre Halfdanskerne, som på en fremragende og meget musikalsk måde fremførte og fortolkede viser af Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. Der var fulde huse, publikums bifald var spontant, og klapsalverne ville ingen ende tage.

 

Birgit H. Andersen

 

 

- I Landbyrådet i Gundsømagle har vi ofte gjort brug af Halfdanskernes musikalske talenter. Og alle gange har de optrådt med en formidabel energi og et kæmpe engagement. De er altid i godt humør og emmer af spilleglæde.

 

Palle Gram

Gundsømagle Landsbyråd

 

 

- Dejlig stund med jer Musikhuset Aarhus i går. Vi var 3 generationer, og alle nød øjeblikket!

 

Julie Hvidberg